|
|
Dette er de nye regler gældende fra 1. april 2011. Generelle regler vedrørende udstyr, påklædning og andet ser du via DI's web under dokumenter. Reglerne er kopieret fra Dansk Islandshesteforenings reglement Du finder dem her: ALRID 6.1 GENERELT Regler for stævneridning i Danmark er gældende for stævner afholdt efter dette reglement. Hvor FIPO og ALRID regler adskiller sig gælder ALRID reglerne. DEFINITION Ordet ALRID er en kombination af de to ord alsidighed og ridelighed, forkortet til ALRID. IDÉGRUNDLAG Følgende krav og ønsker er lagt til grund for udformningen af ALRID: ALRID skal være en aktivitet med hesten i centrum og med vægt på islandshestens særlige kvaliteter. ALRID skal bestå af en kombination af discipliner, der hver for sig indeholder et eller nogle få specialer. Alle specialerne skal i et vist omfang være til stede, for at en hest kan siges at have bestået og dermed kaldes alsidig. Specialerne skal veje lige meget, og det kan således ikke forekomme, at en hest uden et bestemt speciale kan klare sig ved hjælp af et andet, særlig veludviklet speciale. ALRID skal gennemføres mest muligt i natur og terræn. ALRID skal fremme hensynsfuld, behersket og sikker ridning, og der skal tages hensyn til hestens fysiske og psykiske træningsniveau samt dens naturlige egenskaber og begrænsninger. FORMÅL Formålet med ALRID er at vise i hvor høj grad den enkelte islandshest er pålidelig, villig, samarbejdsvillig, modig, stærk, udholdende og robust, behersker mindst 4 gangarter, hvoraf den ene skal være tölt. OPGAVE ALRID omfatter fem discipliner:
Disciplinerne rides som konkurrence, individuelt eller i hold (AL1 kun individuelt), i en af følgende sværhedsgrader:
POINTBEREGNING Alle discipliner tæller lige meget, idet pointberegningen foretages således, at hver hest starter med at have 100 point i hver disciplin svarende til idealet. Hvis en disciplin bliver redet fejlfrit, bevarer hesten de 100 point. Hvis der begås fejl i en disciplin, fradrages point som anført i beskrivelsen af hver disciplin. Hvis en hest får 100 strafpoint i en disciplin, er disciplinen ikke bestået. For samlet at bestå ALRID kræves, at alle discipliner hver for sig er bestået. En ikke bestået disciplin udelukker ikke deltagelse i efterfølgende discipliner. Der gives 100 strafpoint i en disciplin, hvis rytteren/holdet:
GENNEMFØRELSE ALRID gennemføres over to dage, idet disciplinerne A og B rides første dag og disciplinerne C, D og E rides anden dag. Disciplinerne A og B rides i sammenhæng, da de tilsammen udgør grundlaget for en kontrol af hestens kondition i form af måling af puls. Disciplin B skal tidsmæssigt afvikles således, at den rides umiddelbart efter disciplin A's første etape. Disciplinerne A og B rides med 5 minutters obligatorisk pause mellem discipliner og/eller etaper. Rækkefølgen af disciplinerne C, D og E fastlægges af den enkelte stævnearrangør. Der skal være mindst 5 minutters pause mellem hver disciplin. Det er tilladt at sidde af og tilladt at skifte udstyr mellem disciplinerne. I disciplinen C er det tilladt at (få oplæst red.) lydighedsprogrammet i AL 2, AL 3 og AL 4. ALRID kan gennemføres som en-dags ALRID . I en-dags ALRID forkortes disciplinerne A og B med ca. 1/3 og disciplin C udelades. Først rides disciplinerne A og B og derefter efter minimum 1 times pause disciplinerne D og E.En stævnearrangør kan endvidere beslutte at afholde konkurrencer i en eller flere ALRIDsdiscipliner. Der anvendes følgende betegnelser for ridehastighed:
Der sættes afstandsmærker for hver km. Et oversigtskort over de afmærkede ruter (etaper) med angivelse af længde, idealtider og starttider for de forskellige sværhedsgrader skal være opslået på et centralt sted senest 12 timer før start. Angivelse af starttider, ruternes længde og idealtider udleveres skriftligt til de enkelte ryttere umiddelbart før start. Under afvikling af disciplinerne A og B skal der i start- og målområdet være et for rytterne tilgængeligt ur, som angiver den officielle tid. Efter gennemført ALRID offentliggøres resultaterne, så rytterne kan se, hvor mange point der er opnået i hver disciplin og samlet. KONKURRENCE Konkurrencen kan rides individuelt eller som holdkonkurrence. Ved individuel konkurrence har den ekvipage, der sammenlagt har pådraget sig det mindste antal strafpoint, vundet. Ved pointlighed mellem præmietagerne er den ekvipage bedst, der har opnået højest karakter i tölt. Hvis der også er pointlighed i tölt, er det laveste puls efter 10 minutter, der tæller. Holdkonkurrence kan rides med max. fire ekvipager på hvert hold. Holdet rider samlet i disciplin A og B og enkeltvis i disciplinerne C, D og E. Et hold har kun bestået, når alle holdets ekvipager har bestået alle discipliner. Der foretages pointudregning for den enkelte deltager, men holdets resultat beregnes som et gennemsnit af holddeltagernes slutresultater. Dog er holdets etapetid i disciplin A og B tiden for den af holdets heste, der sidst passerer målstregen. Holddeltagernes resultater i disciplinerne A og B kan ikke overføres til en sideløbende individuel konkurrence.
6.2 DISCIPLINER DISCIPLIN A - UDHOLDENHED OG B - TERRÆNLYDIGHED Disciplin A og B rides i sammenhæng. Disciplin A er delt i 1 - 4 etaper: a1, a2, a3 og a4 plus B. Tab af tid i en etape eller disciplin kan ikke opvejes af tidsgevinst i en anden etape eller disciplin. Antal af etaper og ridehastighed skal afpasses efter terrænets sværhedsgrad, således at hver sværhedsgrad kan øges med op til 0,5 min/km. Der rides med 5 min. obligatorisk pause imellem hver disciplin og etape. Starterne sker med 3 - 5 min. mellemrum. De forskellige klasser rides således:
Af hensyn til forandringer i vejret bør idealtiden fastlægges så sent som muligt. I disciplinerne A og B skal der altid gives plads for en bagfra kommende rytter. En overhalet rytter skal lade sig falde tilbage og holde en rimelig afstand (ca. 30 m), indtil en ny overhaling bliver aktuel, således at ryttere hverken er til gene eller hjælp for hinanden. Ryttere skal tydeligt og på god afstand gøre opmærksom på, at de vil overhale. A - UDHOLDENHED Der rides på landevej, skovvej, markvej, stier eller andre anlagte veje og stier. Der rides på idealtid. Der rides i etaper af 4 - 7 km med 5 minutters obligatorisk pause mellem etaperne. Bedømmelse Hvis disciplinen rides fejlfrit, gives ingen strafpoint. Hvis en etape rides hurtigere end det foreskrevne tempo, lægges den indvundne tid til den obligatoriske pause. Hvis der rides langsommere, skal der stadig holdes 5 minutters obligatorisk pause. Strafpoint gives for hvert påbegyndt minuts overskridelse, således:
Straks efter afslutningen af sidste etape måles hestens puls. Hvis frekvensen er højere end 72 slag/min, måles der igen efter 10 minutter. Hvis frekvensen efter de 10 minutter ikke er nået ned på 72, foretages ekstramålinger hvert 5. minut (max. 3 ekstramålinger), indtil frekvensen er nede på 72. Der gives strafpoint for ekstramålinger som følger:
Er frekvensen ved 3.ekstramåling ikke 72 eller derunder, gives der 100 strafpoint. Efter pulsmåling skal hesten gennemgå en alm. dyrlægeundersøgelse og mønstring i skridt og trav/tölt. Hvis en hest ikke er i fysisk form til at fortsætte, skal dyrlægen diskvalificere ekvipagen. Ledemærker På udholdenhedsetaperne skal ledemærkerne på hver rute have sin egen farve. Afmærkningerne skal følges. I modsat fald gives 100 strafpoint.
B - TERRÆNLYDIGHED Der rides i skov, på strand, hede, i bakker, bjerge, grusgrave eller andet naturterræn på idealtid. Rutens længde afpasses efter terrænets sværhedsgrad. Længde 2 - 7 km. Tempo afpasses efter konkurrence- og terrænsværheden. Som forhindringer kan anvendes alle mulige naturlige forhindringer i terrænet såsom grøfter, vandløb, broer, skrænter, slugter m.m., ligesom der kan bygges faste, “naturlige” forhindringer. Forhindringerne kan fordeles jævnt over etapen, eller nogle af dem kan samles på et eller flere afgrænsede områder for at tilgodese publikum. Antal forhindringer:
Forhindringernes sværhedsgrad afpasses efter klassen. En eller flere forhindringer kan dog være fælles for to eller flere klasser. Max. højde for forhindringerne er:
Forhindringer, der skal springes, må have max. bredde (i rideretningen) 150 cm for svær, 130 cm for middel og 100 cm for let og 70 cm for begyndere, idet forholdet mellem højde og bredde afpasses efter springets og terrænets sværhedsgrad. Det er ikke tiltænkt, at samme forhindring skal have max. mål i både højde og bredde. Højden måles ved skønnet afsæt. Breddebegrænsningen gælder ikke forhindringer, som ikke springes (skrænter, vandløb mv.). Bedømmelse Hvis disciplinen rides fejlfrit, gives der ingen strafpoint. Hvis disciplinen rides hurtigere end det foreskrevne tempo, lægges den indvundne tid til den obligatoriske pause. Hvis disciplinen rides langsommere, gives der strafpoint for hvert påbegyndt minuts overskridelse som følger:
Inden for strafområdet gives strafpoint for forhindringsfejl i forbindelse med passage af hver enkelt forhindring som følger:
Hvis ekvipagen ikke passerer ved 4. forsøg, skal der fortsættes til næste forhindring. Ved udeladelse af en forhindring eller port samt ved passage af en forhindring udenfor rækkefølge såvel forfra som bagfra gives 100 strafpoint .Forhindringsfejl skal forstås som refusering, volte ved en forhindring samt fald og styrt og defineres således: Refusering: Ved refusering forstås at hesten foran den forhindring, der skal passeres, standser og træder tilbage med det ene eller begge bagben. En standsning uden tilbagetrædning, der efterfølges af et stående spring, straffes ikke. Hvis en hest efter refusering rides mod forhindringen og derefter atter standser og træder tilbage, betragtes dette som en ny refusering. Volte: Ved volte forstås at hesten bryder ud og evt. krydser sit eget spor før forhindringen. Sker volten i forbindelse med refusering, betragtes det kun som en ulydighed. Fald: Ved rytters fald forstås at rytteren skilles fra hesten (hesten ophører med at bære rytteren) uden at hesten er styrtet. Ridtet kan genoptages, hvor faldet skete. Styrt: Ved hestens styrt forstås at hestens skulder og samsidige hofte berører jorden eller forhindringen. Ridtet skal genoptages, hvor styrtet skete, dog således at hvis styrtet er sket i selve passagen af forhindringen, genoptages ridtet umiddelbart efter forhindringen. Baneafmærkning: Start og mål Start- og mållinie skal være tydeligt afmærket med røde og hvide start- og målmarkeringer. Røde på højre og hvide på venstre hånd. Ledemærker Ledemærker skal være tydelige pile i samme farve. De skal anbringes på den udmålte rute og pege i rideretningen for at hjælpe rytterne til at finde vej. Det er ikke nødvendigt at ride tæt til dem eller at have dem på en bestemt side. I tilfælde hvor ryttere i forskellige sværhedsgrader skal følge samme rute men ikke passere de samme forhindringer, kan ledemærker i en anden farve end rutens farve markere, hvor rytterne i enkelte sværhedsgrader skal afvige fra ruten. Dette skal præciseres under banepåvisningen. Porte Røde og hvide afmærkninger skal benyttes til at afmærke de dele af ruten, hvor rytterne skal følge en bestemt vej, passere en forhindring eller foretage en vending. Ved passage af disse skal rytterne have de røde mærker på højre hånd og de hvide mærker på venstre hånd. Strafområde Et rektangulært område afgrænset af porte 10 m før forhindringens forkant og 20 m efter forhindringens bagkant. Det har en ønskelig bredde på 5-10 m på begge sider af forhindringen. Mærkerne skal være røde på højre og hvide på venstre hånd. Området mærkes således, at det klart viser strafområdets udstrækning uden at kunne genere rytterne. Forhindringer En forhindring betragtes kun som sådan, hvis den er afmærket med røde og hvide mærker i henholdsvis højre og venstre side og nummereret i rækkefølge fra første til sidste forhindring. De røde og hvide mærker markerer forhindringens sideafgrænsning i henholdsvis højre og venstre side og skal sidde så højt, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt en rytter har passeret korrekt. Banepåvisning Banepåvisning skal finde sted. Påvisningen skal gennemføres således, at deltagerne har god tid til at gå terrænbanen igennem og studere forhindringerne. Banepåvisningen skal ledes af banebyggeren, stævnelederen eller en stedfortræder som kender terrænbanen godt, og som er bekendt med ALRIDreglementet. Afmærkningerne skal være i orden og på plads. Hvis strafområderne ved to forhindringer overlapper hinanden, påhviler det banepåviseren at meddele rytterne, hvorledes bedømmelsen ved de pågældende forhindringer vil blive foretaget. Efter banepåvisningen har fundet sted, må der ikke foretages ændringer af banen (forhindringer, afmærkninger m.v.) undtagen hvis ganske særlige omstændigheder (f.eks. stærkt regnskyl) bevirker, at en eller flere forhindringer er blevet farlige. I sådanne tilfælde skal hver enkelt deltager så vidt muligt underrettes. Umiddelbart inden banepåvisningen afholder overdommeren eller stævnelederen et orienterende møde med rytterne. Terrænbane bør være gennemredet af en ekvipage, som ikke deltager i det pågældende ALRID. Forhindringsdommere Bedømmelse foretages for hver tællende forhindring af en forhindringsdommer som i overensstemmelse med den meddelte instruks bedømmer de enkelte deltageres passage af forhindringen. Dommeren skal på en udleveret liste notere, om hesten ikke har passeret, har passeret fejlfrit eller har passeret med fejl og i så fald med hvor mange og hvilke fejl. Overhaling Hvis en rytter står stille ved en forhindring og derved bliver indhentet af en anden rytter, skal forhindringsdommeren anmode den første om at ride til side, så den bagfrakommende rytter ikke generes i at passere forhindringen. Når den overhalende rytter er ude af strafområdet, kan den overhalede rytter fortsætte. Undlader en rytter at rette sig efter dommerens anvisninger, noteres dette på dommersedlen. Spærret forhindring Hvis en forhindring er helt eller delvist spærret af en hest, eller forhindringen helt eller delvist er væltet, kan forhindringsdommeren anmode den rytter, der spærrer forhindringen, om at ride til side, standse de efterfølgende ryttere før strafområdet og på dommerlisten notere den ventetid, der bliver inden ridtet kan fortsætte, genopbygge forhindringen og lade rytteren/rytterne fortsætte ridtet. (I tilfælde af flere, da i den rækkefølge, de ankom i og med et rimeligt interval.) Rytterne godskrives ventetiden. Det påhviler stævneledelsen at instruere forhindringsdommerne om deres opgaver. C - LYDIGHED Lydighed AL 1 FIPO FS 1 - Free Style Performance Bedømmelse Opgaven bedømmes af 1, 2 eller 3 dommere. For hver opgavedel samt for gangarternes renhed, hestens spændstighed, hestens lydighed samt rytterens opstilling og sæde gives fra 0 til 10 point. Hver dommers karakter udregnes som den samlede pointsum delt med antal opgaver. Gennemsnittet af dommernes karakterer med én decimal er ekvipagens opnåede pointtal. Ved at trække dette pointtal fra 8 og gange med 15 findes de opnåede strafpoint. Hvis disciplinen rides fejlfrit, dvs. gennemsnitskarakteren er 8 eller derover, gives ingen strafpoint. Hvis gennemsnitskarakteren er 1,3 eller derunder gives 100 strafpoint. Lydighed AL 2 Opgave 1 A Indridning i middelskridt ad midterlinien X Parade, stilstand, hilsen Arbejdstempo tölt / trav 2 C Højre volte Arbejdstempo tölt / trav 3 A Slangegang over hele banen, 3 buer 4 C Parade, 3 sek. stilstand Middelskridt 5 M X Schenkelvigning for venstre schenkel 6 X F Schenkelvigning for højre schenkel 7 A C Arbejdstempo tölt / trav 8 M K Skråt igennem, øget tölt / trav K Arbejdstempo tölt / trav 9 F Lille ottetal tværs over banen, hver cirkel 10 m i diameter 10 C Venstre galop, arbejds- middeltempo, 1 omgang C Arbejdstempo tölt / trav 11 H F Skråt igennem i øget tölt / trav F Arbejdstempo tölt / trav 12 A Højre galop, arbejds- middeltempo, 1 omgang A Arbejdstempo tölt / trav 13 E Volte tilbage, 10 meter i diameter 14 A Middelskridt F M Skridt for lange tøjler M Tøjlerne tages op igen C Arbejdstempo tölt / trav 15 A Vend ad midterlinien X Parade, stilstand, hilsen Udridning i skridt for lange tøjler Bedømmelse Opgaven bedømmes af 1, 2 eller 3 dommere. For hver opgavedel samt for gangarternes renhed, hestens spændstighed, hestens lydighed samt rytterens opstilling og sæde gives fra 0 til 10 point. Hver dommers karakter udregnes som den samlede pointsum delt med antal opgaver. Gennemsnittet af dommernes karakterer med én decimal er ekvipagens opnåede pointtal. Ved at trække dette pointtal fra 8 og gange med 15 findes de opnåede strafpoint. Hvis disciplinen rides fejlfrit, dvs. gennemsnitskarakteren er 8 eller derover, gives ingen strafpoint. Hvis gennemsnitskarakteren er 1,3 eller derunder gives 100 strafpoint. Dette program kan rides i enten tölt eller trav, men den én gang valgte gangart skal bibeholdes under hele opgaven. Lydighed AL 3 Opgave 1 A Indridning i skridt ad midterlinien X Parade, stilstand, hilsen Tölt / trav 2 C Højre volte B Volte 10 meter i diameter 3 A Parade, 3 sek. stilstand Tölt / trav 4 E Volte tilbage, 10 meter i diameter 5 B Volte 10 meter i diameter 6 C Parade, 3 sek. stilstand Tölt / trav 7 E Volte tilbage, 10 meter i diameter 8 M X K Skråt igennem 9 A Venstre galop, 1 omgang A Tölt / trav 10 F X H Skråt igennem 11 C Højre galop 1 omgang C Tölt / trav 12 A Skridt K H Skridt for lange tøjler H Tøjlerne tages op igen C Tölt / trav 13 A Vend ad midterlinien X Parade, stilstand, hilsen Udridning i skridt for lange tøjler Bedømmelse Opgaven bedømmes af 1, 2 eller 3 dommere. For hver opgavedel samt for gangarternes renhed, hestens spændstighed, hestens lydighed samt rytterens opstilling og sæde gives fra 0 til 10 point. Hver dommers karakter udregnes som den samlede pointsum delt med antal opgaver. Gennemsnittet af dommernes karakterer med én decimal er ekvipagens opnåede pointtal. Ved at trække dette pointtal fra 8 og gange med 15 findes de opnåede strafpoint. Hvis disciplinen rides fejlfrit, dvs. gennemsnitskarakteren er 8 eller derover, gives ingen strafpoint. Hvis gennemsnitskarakteren er 1,3 eller derunder gives 100 strafpoint. Dette program kan rides i enten tölt eller trav, men den én gang valgte gangart skal bibeholdes under hele opgaven. Lydighed AL4 Opgave 1 A Indridning i skridt ad midterlinien X Parade, stilstand, hilsen Skridt 2 C Højre volte M Tölt / trav 3 A Cirkelvolte 4 K Skridt E Volte tilbage, 10 meter i diameter 5 A Parade, 3 sek. stilstand Tölt / trav 6 C Cirkelvolte 7 C Tölt / trav E Skridt 8 K Volte tilbage, 10 meter i diameter 9 H Tölt / trav M F Enkel slangelinie F Skridt 10 A Vend ad midterlinien X Parade, stilstand, hilsen Udridning i skridt for lange tøjler Bedømmelse Opgaven bedømmes af 1, 2 eller 3 dommere. For hver opgavedel samt for gangarternes renhed, hestens spændstighed, hestens lydighed samt rytterens opstilling og sæde gives fra 0 til 10 point. Hver dommers karakter udregnes som den samlede pointsum delt med antal opgaver. Gennemsnittet af dommernes karakterer med én decimal er ekvipagens opnåede pointtal. Ved at trække dette pointtal fra 8 og gange med 15 findes de opnåede strafpoint. Hvis disciplinen rides fejlfrit, dvs. gennemsnitskarakteren er 8 eller derover, gives ingen strafpoint. Hvis gennemsnitskarakteren er 1,3 eller derunder gives 100 strafpoint. Dette program kan rides i enten tölt eller trav, men den én gang valgte gangart skal bibeholdes under hele opgaven. D - GANGARTER Der rides på en 200-250m ovalbane eller på en 70 meter jævn og lige strækning, hvis ovalbane ikke forefindes. På den lige strækning rides frem og tilbage, således at en banestrækning svarer til langsiden på en ovalbane. Gangarter rides enkeltvis i valgfri rækkefølge, dog således at den enkelte gangart gøres færdig før den næste påbegyndes. Skridt vises ½ omgang på ovalbane (eller 1 banestrækning), øvrige gangarter vises 1 omgang på ovalbane (eller 2 banestrækninger).
Bedømmelse Der gives en samlet karakter for de viste gangarter fra 0 – 10. Karakteren 0 i tölt vises ved rødt kort. Ved to eller flere røde kort gives 100 strafpoint. Gangarterne bedømmes af 3 eller 5 dommere følgende de nationale regler for sportsdommeres anvendelse. Ved 5 dommere stryges højeste og laveste karakter; de 3 midterste karakterer lægges sammen. Strafpoint gives således: Differencen imellem karaktersummen 24 og den faktisk opnåede karaktersum ganges med 5. Resultatet er lig antallet af strafpoint for disciplin D. Hvis disciplinen rides fejlfrit, dvs. karaktersummen er 24 eller derover, gives ingen strafpoint. Hvis karaktersummen er 4 eller derunder gives 100 strafpoint. E - HURTIGHED Der rides på en jævn og lige bane på 200 - 350 m's længde med enkeltstart. Idealet for hurtighedsprøven er lavet ud fra galoprekorden i Island, som på 350m er 25 sek. svarende til 50 km/t. Bedømmelse Hvis disciplinen rides på idealtiden eller hurtigere, gives der ingen strafpoint. For langsommere tider gives strafpoint som i nedenstående skema.
Inden start skal hestene opholde sig bag målet. Ekvipagerne starter enkeltvis. Når startflaget løftes skal ekvipagen starte i valgfri gangart. Når ekvipagen passerer startmarkeringen starter tidtagningen. Der må ikke rides med pisk. Mindst 2 dommere skal overvære disciplinen og kan diskvalificere en ekvipage for brug af hårde hjælpere. Mindst 2 dommere skal være enige om en diskvalifikation for at ekvipagen er diskvalificeret. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||