Alridtræning af Lene Schou Der er flere grunde til at ride Alrid. For det første er det den disciplin jeg syntes passer bedst til vores heste. Vi kan vælge, at tage det som en skovtur med udfordringer eller, at ville vinde en konkurrence. Hvad enten grunden er den ene eller anden, er det nødvendigt at træne hesten. Enhver Islænder burde kunne gennemfører et Let Alrid. Nogle er måske ikke så hurtige. Andre er måske ikke helt så gode i gangarter eller også kniber det med rytterens mod på terrænbanen eller med lydigheden. Men med en fornuftig planlagt træning kan I gennemfører Alrid med et acceptabelt pointtal. Ilt ta´r trætheden. Inden træningen er det vigtigt at forstå noget af det mere teoretiske - hvad foregår der i hestens muskler når den arbejder? Hesten har tre type muskelfibre: Den hurtige, den hurtige og udholdende og endelig den langsomme type. Det der sker under træningen er, at hesten opbygger flere af de hurtige og udholdende muskelfibre. Når hesten skridter eller traver, bruger den de langsomme muskelfibre. Åndedrættet er ude af takt med gangarten og den energi hesten bruger, udnyttes helt- det vil sige, at iltomsætningen er høj, og der ophobes ikke affaldsstoffer, såsom mælkesyre i musklerne. Ved øget tempo bruger hesten de hurtige og udholdende muskelfibre. Her er iltomsætningen knap så høj. Der dannes mælkesyre, som ophobes i musklerne, hvilket bevirker at hesten bliver træt. Ved meget hurtig tempo - galop - bruger hesten de hurtige muskelfibre. Hesten trækker vejret i takt med bevægelsen, men iltomsætningen er lav og der ophobes en masse mælkesyre. For at komme af med mælkesyren og trætheden har hesten brug for ilt som nedbryder mælkesyren. Når en hest puster og falder i sved, er det også fordi den har brug for ekstra ilt til at komme af med mælkesyren. En høj iltomsætning betyder skridt eller pause. Formålet med træningen er, at vænne hestens muskler til mælkesyren og gøre den bedre i stand til at nedbryde den. Ilt skal der til og omsat til anatomi betyder det flere blodkar og flere muskelfibre. For hård ridning på en utrænet hest kan give nyreslag. Ligeledes er en træt hest oftere udsat for skader - snublen - forvridninger. Træningen: Ligesom en trappestige. Start nedefra og tag et trin ad gangen. Sådan skal træningen tilrettelægges, og træn så hesten mest i det, den er svagest i. Starter du på en ung eller ny hest, så rid sammen med en mere erfaren hest, når i starter terrænridningen. Et træningsforløb kan varierer mellem 4 - 6 måneder afhængig af om du starter på en hest, der var i træning sidste sæson, eller du starter en ny hest op. ( en ny hest er ikke en 5-års, da hestene skal være 6 år for at starte et Alrid)
1. - 2. Måned rides der 2 gange om ugen med ture på 4 - 5 km. Men langsom øges distancerne til 8 - 10 km. Læg altid ud med en god skridt tur til opvarmning. På turen rides mest skridt, tölt og trav. Indlæg enkelte galop intervaller og lad hesten puste godt ud bagefter. 3 - 4. Måned rides der tre gange om ugen. En lang tur på 10 - 15 km., en kort tur på 5 - 8 km., og en tur på banen (eller en kort tur) Tempoet på turene skal ligge under let alrid ( ca. 10 km. I timen) Den lange tur skal foregå på nogenlunde fast underlag i skridt, tölt, trav og enkelte galop intervaller. Der skal være mindst en pause under vejs på 5 -10 min. afhængig af hestens respiration. Den korte tur kan rides i mere bakket terræn, hvor der er mulighed for at forcerer grøfter, spring og vandløb. På banen trænes gangarter, gerne med temposkift, og lydighed med vægten lagt på parader, slangegang, schenkelvigninger og forpartsvendinger. Baneridningen er vigtig, fordi det her er nemmere, for nogle ryttere, at få samlet hesten. Der er intet til hindre for, at det også kan gøres i terrænet - og det bør gøres. På banen kan evt. opbygges et par spring til afslutning, inden der skridtes af. 5 - 6 måned øges distance og tempo på den lange tur, så tempoet bliver mindst 12 km. i timen. Længden af galopintervallerne kan også øges. Der skal holdes mindst 5 min. pause for hver 30 - 40 min. ridning. På de korte ture øges tempoet, og der lægges vægt på korrekt passage af forhindringerne. Lydighedstræningen er nødvendig igennem hele forløbet både for terrænridningen og for gangartstræningen. Kan det også ske på bane, skærper det både rytterens og hestens opmærksomhed, og udførelsen af de enkelte discipliner bliver bedre. I udholdenhed og terræntræningen er det en god ide, at udmåle ruter på et kort og udregne idealtider. Den største “kunst” er, at finde det rette tempo, hvor også hestens muskler og respiration skulle være i “balance”. Hvis en rytter satser på middel eller svær Alrid er træningsforløbet i princippet det samme, men distancerne og tempoet må gradvis øges yderligere fra 3.måned. Evt. kan der til Svær Alrid indlægges en ugentlig træningsdag mere. Ligeledes vil det være nødvendigt at øge kravene i gangartstræningen og lydighedsdisciplinen så de passer til kravene i reglementet. Hvis et træningsforløb gøres kortere, f.eks. 4 måneder, kan man ikke bare springe de beskrevne 1.-2. Måned over, men i stedet gradvis øge kravene yderligere, evt. indlægge en ekstra træningsdag om ugen. Dette kan dog øge risikoen for at hesten går “død” eller får skader. Altså også et større krav til rytterens opmærksomhed. I det lange træningsforløb kan hesten, konditionsmæssig, godt klare at springe en træningsdag over en gang imellem, eller indlægge en pause. Det kan endda virke positivt på nogle hestes humør og villighed. Vigtigt i hele forløbet er det selvfølgelig at være opmærksom på hvordan hesten har det. Bliver den træt - har den brug for flere små pauser - check benene efter hver ridetur - er der hævelser ( koldt omslag med det samme) - skader - er skoningen i orden o.s.v.
Fodring: En Islænder har i vedligeholdelsesfoder behov for ca. 3 foderenheder (Fe) om dagen. Forslag til foderplan kunne være:
Fiber er = Rød Fiber Mix (Alt til dyr A/S) eller Fiber P. Mange andre produkter kan selvfølgelig bruges – se produkt-beskrivelsen. Hø kan erstatte halmen i forholdet 1:2 og i hårde vintre erstattes halmen af hø hvilket giver 0,5 Fe mere Hvis der bruges wrap skal der bruges lidt mere (vægtmæssigt) I græsningssæsonen kan der suppleres med havre og fiber efter en træningstur. ( 0,5 - 1,0 liter blandet havre og fiber mix) På konkurrencedage og hårde træningsdage kan det anbefales ikke at fodre med stråfoder inden ridningen, da det kommer til at ligge alt for tungt i hestens mave. Tørfoderet kan deles i to portioner, en om morgenen og en om aftenen. Morgenfodringen skal i så fald foregå et par timer inden ridning. En sådan foderplan kan kun være retningsgivende. Nogle heste har mindre behov, andre større behov. Heste der går ude hele vinteren har brug for mere end heste der står på stald. Vigtigst er det dog, selv at se på sin hest - stik en finger i siden på den - og vurder dens foderstand. Lene Schou Marts 1999 |